Homann    |    Jacobsen    |    Khawaja


VI ER ADVOKATER MED SÆRLIG EKSPERTISE I UDLÆNDINGERET, ASYL & STRAFFERET


Hvem er vi?






Gunnar Homann
Advokat (H)

Gunnar Homann har over 30 års erfaring med udlændingeret og strafferet. Han har særlig erfaring med asylsager og sager omhandlende udvisning. Han har også omfattende retssagserfaring med mange principielle sager ført ved Højesteret. Han har deltaget i adskillige undersøgelseskommissioner og har været medlem af flere lovforberedende udvalg. Han er forfatter og medforfatter til flere juridiske artikler og har bl.a. bidraget til den seneste udgave af Udlændingeret. Han har modtaget adskillige hædersbevisninger for sin indsats på udlændingeretsområdet, bl.a. Dannebrogordenen og fra Dreyers Fond.

Bisidder i Irak- og Afghanistankommisionen 2013-2015
Medlem af Justitsministeriets inkorporeringsudvalg 2013-2014
Udspørger i undersøgelseskommissionen om Blekingegade-sagen 2010-2013
Medlem af Ligebehandlingsnævnet 2009-
Optaget på listen af forsvarere ved den Interionale Straffedomstol 2007-
Udspørger i undersøgelseskommissionen om Dan Lynge-sagen 2003-2006
Medlem af undersøgelseskommissionen om Nørrebro-sagen 1996-2000
Medlem af ekspertudvalg om udvisning 1995-1997
Benficeret forsvarer ved Københavns Byret 1984-2013

Familieret
Menneskerettigheder
Strafferet
Udlændingeret
Dødsboer, testamenter og arv.








Bjørn Dilou Jacobsen
Advokat (L)

Bjørn Dilou Jacobsen er advokat med omfattende erfaring inden for udlændingeretten, særlig i forhold til asylsager, familiesammenføring og arbejds- og opholdstilladelser. Han har også erfaring med familieret, særlig i forhold til sager om forældremyndighed, samvær og bopæl. Gennem sin menneskeretlige baggrund og forskning inden for anti-diskrimination har han endvidere en betydelig erfaring med nationale og internationale menneskerettighedssager. Han har skrevet adskillige artikler og er bl.a. medforfatter på den seneste udgave af Udlændingeret. Han underviser jævnligt i kurser om udlændingeret, og han er ekstern underviser i ‘International Law’ ved Københavns Universitet og har tidligere undervist i bl.a. forvaltningsret. Han er udpeget af det internationale netværk af uafhængige advokater MigNet som landeekspert inden for udlændingeret.

Partner Homann | Jacobsen | Khawaja 2015-
Homann Advokater 2010-2015
Institut for Menneskerettigheder 2008-2010
Ph.d.-studerende ved Københavns Universitet 2005-2008
Institut for Menneskerettigheder 2003-2005
Jonas Bruun 2002-2003

Ligestillings- og diskriminationsret
Udlændingeret, særlig i forhold til asylsager,familiesammenføring og arbejds- og opholdstilladelser
Menneskerettigheder
Familieret, herunder særlig sager om forældremyndighed og samvær








Eddie Omar Rosenberg Khawaja
Advokat (L)

Eddie Omar Rosenberg Khawaja har været ansat i Justitsministeriet, hvor han bl.a. har arbejdet med national og international strafferet samt EU-ret. Han har endvidere været offentlig anklager hos Københavns Politi, statsadvokaturen og Rigsadvokaten. Forud herfor var han i en række år ansat på Institut for Menneskerettigheder. Han har derfor en omfattende erfaring med både nationale og internationale straffesager samt menneskeretlige spørgsmål. Derudover har han også udlændingeret som sit ekspertiseområde, hvor han har særlig erfaring med at føre principielle sager ved domstolene med fokus på menneskerettigheder og EU-retten. Han underviser i fagene ‘Europæisk Strafferet’ og ‘Strafferet’ ved Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet og har tidligere undervist i faget ‘Organiseret Kriminalitet’ og kurser i international strafferet.

Partner Homann | Jacobsen | Khawaja 2015-
Homann Advokater 2012-2015
Rigsadvokaten 2011-2012
Assisterende nationale medlem for Danmark i Eurojust 2011-2012
Medhjælper hos Statsadvokaten for København og Bornholm 2009-2012
Justitsministeriets departement 2007-2011
Formiddagsfuldmægtig hos Københavns Politi 2007-2008
Institut for Menneskerettigheder 2004-2007
Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination 2003-2004

Strafferet
International strafferet, herunder udlevering og overførsel af domfældte
Udlændingeret
EU-ret, herunder personers og arbejdskraftens frie bevægelighed.
Menneskerettigheder
Dyrevelfærd og dyretransport

Rådgivning


Udlændingeret

Der findes mange regler på udlændingerettens område. Konsekvenserne ved ikke at overholde reglerne kan være alvorlige, f.eks. kan det medføre inddragelse af opholdstilladelse, udvisning med indrejseforbud og høje bøder i straf. Det kan derfor være meget vigtig at få den rette rådgivning om regler, praksis, ansøgningsprocedure mv. Vi har omfattende ekspertise på området og mange års erfaring med alle dele af udlændingeretten.

Vi yder bl.a. rådgivning i sager om:

Visum, asyl, ægtefællesammenføring, anden familiesammenføring, greencard (afskaffet per 10. juni 2016), beløbsordningen, selvstændigt erhverv, studieopholdstilladelser, au-pair opholdstilladelser, permanent opholdstilladelse, inddragelse og bortfald samt forlængelser.

I sager om arbejdstilladelser er vi vant til at bistå både arbejdsgiver og arbejdstager (læs mere her).

Vi bistår endvidere med opnåelse af EU-opholdstilladelser ved Statsforvaltningen, herunder komplicerede sager om fri bevægelighed, og sager om afledte rettigheder for familiemedlemmer til arbejdstagere, der er danske statsborgere (læs mere her).

Vi hjælper også med klager over afslag på opholdstilladelser mv., som normalt indbringes for Udlændingenævnet.

Vi har endvidere omfattende erfaring med alle aspekter af opnåelse og bevarelse af dansk statsborgerskab og bistår i den forbindelse med ansøgninger til Justitsministeriet.

Vi har også indgående erfaring med at rådgive ofre for menneskehandel.

Ring til os for en uforpligtende samtale - så kan vi drøfte mulighederne i din sag.

Strafferet

Vi bistår dig i alle faser af din straffesag og kan varetage dine interesser som din beskikkede forsvarer. Vi yder bistand som forsvarer i alle type sager. Det gælder alt fra færdselssager til alvorlige sigtelser og tiltaler som vold og drab. Vores erfaring stammer både fra mangeårigt forsvarerarbejde og arbejde hos politi- og anklagemyndighed.

Vi har særlig ekspertise i straffesager om bl.a. ulovligt arbejde, udvisningssager, udleveringssager og sager om overførsel til afsoning i Danmark. Vi har endvidere indgående erfaring med bistand i sager, hvor du sidder frihedsberøvet med henblik på udsendelse, eller hvor du er blevet administrativt frihedsberøvet.

Det er et grundlæggende princip, at du har ret til at vælge præcis den forsvarer, du ønsker, også uanset om du allerede har fået en bestemt forsvarer tildelt af retten.

Familieret

Vi yder bistand til dig i alle familieretlige spørgsmål, særlig i forhold til spørgsmål om ægtepagter og testamenter, om skilsmisse og forældremyndig samt om samvær og bopæl i forhold til børn.

Vi har særlig ekspertise i spørgsmål, hvor den ene eller begge parter er udenlandske statsborgere. Disse sager rejser tit særlige spørgsmål, f.eks. om den udenlandske ægtefælle har adgang til fortsat at blive i Danmark efter samlivets ophør, og om hvor børnene skal bo.

Derudover yder vi rådgivning om alle opholdsretlige spørgsmål, der knytter sig tæt til det familieretlige område. F.eks. er det ofte sådan, at den udenlandske ægtefælle risikerer at miste sin opholdstilladelse som følge af en skilsmisse fra den herboende ægtefælle.

EU- & Menneskeret

Når vi yder bistand, har vi særlig fokus på menneskerettigheder, som f.eks. retten til liv og forbuddet mod tortur, retten til privat- og familieliv og retten til ligebehandling. Både i nationale og internationale klagesager gør vi derfor ofte brug af internationale konventioner som f.eks. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, FNs Konvention om Borgerlige og Politiske Rettigheder, flygtningekonventionen, børnekonventionen og handicapkonventionen.

Vi har endvidere fokus på EU-retten, særlig i opholdsretlige spørgsmål, og vi har indgående erfaring med behandling af sager, hvor der gøres brug af bl.a. EU-opholdsdirektivet og EU-traktaternes bestemmelser om personers og arbejdskraftens frie bevægelighed. Vi har erfaring med at føre klagesager ved internationale organer som Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og FNs Menneskerettighedskomité og præjudicielle forelæggelser for EU-Domstolen.

Vi har også erfaring med at afdække menneskerettighedskrænkelser i internationale sammenhænge, hvor vi bl.a. har ydet bistand til Julian Assange´s Defence Fund og Wikileaks, Open Society Foundations og European Roma Right Centre.

Arbejdsgivere & Arbejdstagere

Vi har mange virksomheder som klienter og stor erfaring med at yde rådgivning til arbejdsgivere, der ønsker at ansætte udenlandsk arbejdskraft i Danmark. Der er flere måder, man kan opnå en opholds- og arbejdstilladelse til en ansat, f.eks. efter ordningerne for jobs inden for positivlisten, for højtlønnede medarbejdere under beløbsordningen og for højtuddannede forskere mv.

Det er vigtigt både for jer som virksomhed og for jeres ansatte, at den rette løsning anvendes. Vi rådgiver om alle relevante muligheder og finder frem til den rette tilgang i samarbejde med jer.

Ring til os for en uforpligtende samtale. Så kan vi hjælpe jer med at beslutte, hvilken ordning der passer bedst for lige netop jer.

Andet

Vi er del af kontorfællesskabet Homann Advokater.

Homann Advokater er et full service kontor med 26 advokater, der yder rådgivning inden for alle erhvervsretlige og privatretlige områder. Vi bistår offentlige myndigheder, erhvervsvirksomheder, foreninger og private.

Læs mere her.

Sager


Aktuelle og principielle sager

Vi bistår i mange sager, der rejser aktuelle og principielle spørgsmål om overholdelse af grundlæggende rettigheder og fortolkning af danske og internationale regler.

Her kan du læse om sager, som vi bistår med i øjeblikket.

Hvis du står med en lignende sag, anbefaler vi, at du kontakter os for at høre, hvad vi kan gøre for dig.

3. juni 2016

Afskaffelse af greencard-ordningen, ændring af beløbsordningen og regler om familiesammenføring med børn

Et flertal uden om regeringen har den 2. juni 2016 vedtaget lovforslag nr. L 169, hvorefter greencard-ordningen er blevet afskaffet. Samtidig sker der med lovforslag nr. L 168 ændring af den beløbsmæssige grænse for opnåelse af en opholdstillade efter beløbsordningen. Grænsen er nu 400.000 kr. årligt, og beløbet reguleres herefter årligt.

Bemærk, at lovforslaget finder anvendelse på alle ansøgninger indgivet efter 10. juni 2016.

Folketinget har endvidere i lyset af EU-Domstolens dom afsagt i sag C-561/14 fremsat lovforslag nr. L 191 om ændring af familiesammenføringsreglerne for børn. Kravet om muligheden for opnåelse af vellykket integration gælder herefter for alle ansøgninger om familiesammenføring med børn, uanset om ansøgningen er indgivet før eller efter 2 år fra tidspunktet, hvor en ansøgning kunne indgives eller barnet fyldte 6 år. Ændringerne finder anvendelse på alle ansøgninger indgivet fra 31. maj 2016.

Hvis du hastende har brug for at ansøge om et greencard eller ønsker yderligere oplysninger om ændringerne, så kontakte os.

12. april 2016

EU-Domstolen underkender integrationsegnethedskrav ved familiesammenføring med børn

Den 12. april 2016 har EU-Domstolen afsagt dom i sag C-561/14.

EU-Domstolen har underkendt kravet om, at et barn, der skal familiesammenføring til en herboende økonomisk aktiv tyrkisk statsborger, skal opfylde kravet i udlændingeloven om mulighed for at opnå vellykket integration, jf. udlændingelovens § 9, stk. 16.

Den danske sag, der har dannet grundlag for forelæggelsen for EU-Domstolen, vedrører en tyrkisk statsborger, som er født i 1991, der indgav en ansøgning om opholdstilladelse i Danmark med henblik på at slutte sig til sin far, der ligeledes er tyrkisk statsborger, som havde lønnet beskæftigelse i Danmark. Der blev i sagen meddelt afslag på grund af manglende mulighed for vellykket integration, jf. udlændingelovens § 9, stk. 16.

Vi har i den forbindelse i en årrække – uden held – over for udlændingemyndighederne gjort gældende, at den såkaldte ”stand still-klausul” i associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 af 19. september 1980 om udvikling af associeringen med Tyrkiet, indebærer, at Danmark ikke må indføre nye begrænsninger for så vidt angår vilkårene for adgang til beskæftigelse for arbejdstagere og deres familiemedlemmer. Vi har endvidere gjort gældende, at dette betyder, at der ikke må stilles betingelser for økonomisk aktive tyrkiske statsborgeres ret til familiesammenføring, som ikke eksisterede forud for, at ”stand still-klausulen” blev indført.

EU-Domstolen finder kravet uproportionalt, således som det i dag er udformet, og støtter herefter vores synspunkt.

Det er på nuværende tidspunkt uklart, hvordan de danske myndigheder herefter vil tilpasse udlændingelovens regler om familiesammenføring, men det er vores forventning, at økonomisk aktive tyrkiske statsborgere efter alt at dømme vil få lettere adgang til familiesammenføring i Danmark.

Hvis du er tyrkisk statsborger og i arbejde, men har problemer med at opnå familiesammenføring, kan du kontakte os for at drøfte din sag.

22. februar 2016

Nyt fra EU-Domstolen om tyrkiske arbejdstageres ret til familiesammenføring

Den 20. januar 2016 har generaladvokat P. Mengozzi fremsat forslag til afgørelse i den i Danmark længe ventede sag om tyrkiske arbejdstageres ret til familiesammenføring (sag C-561/14).

Forslaget er yderst interessant og kan, hvis det bliver fulgt, få vidtgående konsekvenser for, hvordan de danske myndigheder fremover skal regulere tyrkiske arbejdstageres ret til familiesammenføring.

Den danske sag, der har dannet grundlag for forelæggelsen for EU-Domstolen, vedrører en tyrkisk statsborger, som er født i 1991, der indgav en ansøgning om opholdstilladelse i Danmark med henblik på at slutte sig til sin far, der ligeledes er tyrkisk statsborger, som havde lønnet beskæftigelse i Danmark. Der blev i sagen meddelt afslag på grund af manglende mulighed for vellykket integration, jf. udlændingelovens § 9, stk. 16.

Vi har i den forbindelse i en årrække – uden held – over for udlændingemyndighederne gjort gældende, at den såkaldte ”stand still-klausul” i associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 af 19. september 1980 om udvikling af associeringen med Tyrkiet, indebærer, at Danmark ikke må indføre nye begrænsninger for så vidt angår vilkårene for adgang til beskæftigelse for arbejdstagere og deres familiemedlemmer. Vi har endvidere gjort gældende, at dette betyder, at der ikke må stilles betingelser for økonomisk aktive tyrkiske statsborgeres ret til familiesammenføring, som ikke eksisterede forud for, at ”stand still-klausulen” blev indført.

Forslaget til afgørelse støtter herefter vores synspunkt.

Generaladvokaten anfører således, at det udgør en ”ny begrænsning” for en tyrkisk arbejdstagers udøvelse af sin ret til fri bevægelighed, når der indføres nye strammere regler for familiesammenføring sådan, som det er sket med indførelsen af udlændingelovens § 9, stk. 16. Han anfører, at reglen er uproportional, da den er usammenhængende, upræcis og uforudsigelig.

Hvis forslaget til afgørelse - der ikke er bindende - bliver fulgt af EU-Domstolen, er det vores opfattelse, at ikke blot udlændingelovens § 9, stk. 16, må fraviges, når en økonomisk aktiv tyrkisk statsborger, der er bosat i Danmark søger familiesammenføring med et familiemedlem, men at også en lang række af de øvrige betingelser i udlændingeloven, der normalt stilles som betingelser for familiesammenføring.

Sagen kan således få vidtrækkende konsekvenser for de restriktive danske familiesammenføringsregler.

Hvis du er tyrkisk statsborger og i arbejde, men har problemer med at opnå familiesammenføring, kan du kontakte os for at drøfte din sag.

22. januar 2016

Stramninger i reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse

Regeringen har den 10. december 2015 fremsat et lovforslag om ændring af kravene til opnåelse af tidsubegrænset (permanent) opholdstilladelse. De nye regler indebærer:

At ansøgeren som udgangspunkt skal have haft 6 års lovligt ophold i Danmark mod de nugældende 5 år. Ansøgeren kan dog opfylde opholdskravet efter 4 år, hvis ansøger opfylder samtlige fire integrationsrelevante betingelser beskrevet nedenfor.

At ansøgeren skal have bestået Prøve i Dansk 2 (mod den nuværende Prøve i Dansk 1).

At ansøgeren har været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse i 2 ½ år inden for de seneste 3 år (mod de nugældende 3 år inden for de seneste 5 år).

At fuldtidsuddannelse og deltidsbeskæftigelse ikke længere medregnes ved opfyldelse af beskæftigelseskravet.

At ansøgeren skal opfylde mindst to ud af fire supplerende integrationsrelevante betingelser: i) bestået ny medborgerskabsprøve eller vise, at man har bæret en aktiv medborger via f.eks. frivilligt arbejde eller medlemskab af en forening eller lignende i mindst 1 år; ii) ordinær fuldtidsbeskæftigelse i 4 år ud af de seneste 4 ½ år, iii) årlig skattepligtig indkomst på gennemsnitlig 275.000 kr. i de sidste 2 år; og/eller iv) bestået Prøve i Dansk 3.

At ansøgere, der er idømt fængsel i 1 år, udelukkes fra permanent opholdstilladelse (mod de nuværende 1 ½ år) Derudover indføres gebyrer på familiesammenføringsområdet (f.eks. ægtefællesammenføring) og for ansøgning om permanent opholdstilladelse for alle ansøgere (også familiesammenførte), hvilket ikke er tilfældet i dag. Gebyrernes størrelse er ikke kendt i øjeblikket.

Lovforslaget er udformet således, at de nævnte nye betingelser allerede finder anvendelse på ansøgninger indgivet efter 10. december 2015. Man kan således sige, at lovforslaget virker med tilbagevirkende kraft for de personer, der har indgivet deres ansøgningen efter den 10. december og inden lovens ikræfttræden. Gebyrerne finder dog først anvendelse på ansøgninger indgivet efter 1. marts 2016.

Hvis du overvejer at indgive en ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse, er du velkommen til at kontakte os, hvis du ønsker at høre, hvad ændringerne betyder for dig.

22. DECEMBER 2015

Afgørelse i principiel sag om handicapdiskrimination og familiesammenføring

Østre Landsret har den 22. december 2015 afsagt dom i en sag, hvor vi har bistået en klient, der lider af et handicap med sin sag, hvor han og sin hustru var blevet meddelt afslag på ægtefællesammenføring, fordi han ikke opfyldte det såkaldte selvforsørgelseskrav.

Østre Landsret afsagde dom til fordel for vores klient.

Vi påstod i sagen, at vores klient på grund af handicappet skulle meddeles dispensation fra selvforsørgelseskravet, og at et afslag på dispensation indebar, at der skete diskrimination i strid med Danmarks internationale forpligtelser efter FN's handicapkonvention og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Landsretten var enig.

Sagen var principiel, fordi den rejste spørgsmål, som domstolene ikke tidligere har taget stilling til, og det er vores vurdering af dommen får betydning for en række andre sager, hvor udlændingelovens krav opretholdes over for personer, der lider af et handicap.

Læs mere om sagen i Politiken og på TV2 Lorry.

Bemærk, at Udlændingenævnet har anket dommen til Højesteret.



Hvis du lider af et handicap eller alvorlig sygdom og har fået afslag på f.eks. ægtefællesammenføring, er du velkommen til at kontakte os, hvis du ønsker at høre, hvad dommen kan betyde for din sag.

26. november 2015

Principiel sag om retten til at importere og bruge ayahuasca til religiøst brug

Vi bistår foreningen Nordens Céu Sagrado, Mester Fernandos Center for Meditation og Videnskab i en retssag mod Sundheds- og Ældreministeriet om foreningens ret til import og brug af ayahuasca til foreningens religiøse ceremonier.

Ayahuasca vinen består af en blanding af blade fra busken pyichotria viridiis og stammen fra lianen banisteriopsis caapi. Vinen indeholder indeholder blandt andet stoffet DMT, som er omfattet af liste B i lov om euforiserende stoffer. Som følge heraf er det som udgangspunkt ulovligt at importere vinen til Danmark.

Foreningen har derfor søgt om dispensation til at importere vinen til religiøst brug, men har fået afslag af Sundhedsstyrelsen og Sundhedsministeriet. Afslaget er begrundet med, at DMT ifølge Sundhedsministeriet kan fremkalde misbrug, afhængighed og skadelig virkninger, og anvendelsen af stoffet kan udgøre et sundhedsmæssigt og socialt problem.

Afslaget på dispensation har medført, at foreningen har fået afslag af Socialministeriet på at blive anerkendt som menighed. Grunden til dette er, at man for at blive anerkendt som menighed ikke må overtræde gældende ret, herunder lov om euforiserende stoffer.

Sagens anliggende om foreningens adgang til at importere og anvende ayahuasca vin til religiøst brug, og den dermed forburndne relevante afvejning mellem indgreb i retten til religionsudøvelse og hensynet til sundheden, ligger inden for kerneområdet af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 9 om retten til religionsfrihed. En lignende sag har været ført ved bl.a. domstolene i Holland med det resultat, at import af ayahuasca vin blev tilladt med henvisning til EMRK artikel 9. Der ses ikke at være taget stilling til denne problemstilling ved en dansk domstol.

Der er således tale om en principiel sag, som kan få afgørende virkning for retten til at at importere og anvende ayahuasca til religiøst brug i Danmark.

Vi har endvidere i en række straffesager bistået personer, der er blevet tiltalt for overtrædelse af lov om eurforiserende stoffer og straffeloven i sager, der involverer Ayahuasca.

Du velkommen til at kontakte os, hvis du har brug for hjælp i en lignende sag.

2. oktober 2015

Udsendelse af somaliske kvinder og forbud mod inhuman og nedværdigende behandling

Den 10. September 2015 afsagde Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) en ny dom (R.H. mod Sverige – sagsnr. 4601/14 (ikke endelig)) vedrørende de svenske myndigheders udsendelse af en somalisk kvinde til Somalia efter at have meddelt hende afslag på asyl. Sagen knyttede sig til spørgsmålet om mulig overtrædelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 3 (forbud mod umenneskelig og nedværdigende behandling).

Domstolen fandt ikke, at der i sagen forelå en krænkelse og henviste bl.a. til, at klageren havde forklaret divergerende om sit asylmotiv mv. Domstolen udtalte imidlertid samtidig (jf. Præmis 73-74):

"Moreover, she has family living in the city, including a brother and uncles. She must therefore be considered to have access to both family support and a male protection network. Furthermore, it has not been shown that the applicant would have to resort to living in a camp for refugees and IDPs.
(...)
Consequently, while not overlooking the difficult situation of women in Somalia, including Mogadishu, the Court cannot find, in this particular case, that the applicant would face a real risk of treatment contrary to Article 3 of the Convention if returned to that city. Thus, her deportation to Mogadishu would not involve a violation of that provision."


Domstolen lagde således vægt på, at den somaliske kvinde havde adgang til både familiemæssigt netværk og et mandligt netværk, der kunne yde hende hjælp mv., når hun blev udsendt til Somalia, og at hun ikke ville være tvunget til at leve i en flygtningelejr mv. På den baggrund fandt domstolen ikke, at hun ville blive udsat for forhold i strid med EMRK artikel 3. Domstolens vurdering heraf var bl.a. baseret på de danske udlændingemyndigheders fact finding-rapporter om Somalia (jf. præmis 23-28).

Det er interessant, at de samme baggrundsoplysninger vedr. situationen i Somalia ikke indtil nu, når asylsager vedr. somaliske kvinder uden familiemæssigt netværk og/eller mandligt netværk, der kan yde beskyttelse, er blevet bedømt – generelt – har medført meddelelse af asyl.

Det er formentlig ikke usandsynligt, at dette ændres nu, og at kvindelige somaliske asylansøgere skal meddeles asyl i Danmark, hvis det kan dokumenteres, at de ikke har familie i Somalia eller adgang til et mandligt netværk, der kan yde beskyttelse.

Det betyder formentlig også, at en række afviste kvindelige somaliske asylansøgere har ret til at få genåbnet deres sager.

Hvis du har modtaget afslag på asyl og er enlig kvinde fra Somalia, er du velkommen til at kontakte os så vi kan vurdere, om din sag kan søges genoptaget.

2. september 2015

Mulig Revurdering af 2.750 statsborgerskabssager

Integrationsministeriet har tilkendegivet, at op til 2.750 statsborgerskabssager, hvor ansøgeren er blevet meddelt dispensation - f.eks. på grund af alvorlig sygdom for sprogkrav mv. - af Folketingets Indfødsretsudvalg, forventes revurderet forud for eventuel optagelse på et nyt lovforslag om indfødsrets meddelelse.

Vi er af den opfattelse, at revurderingen i nogle sager kan resultere i krænkelse af grundlæggende rettigheder, hvis udfaldet bliver, at der ikke efter revurderingen meddeles dispensation igen.

Hvis du har været optaget på seneste lovforslag om indfødsrets meddelelse, der bortfaldt på grund af valget og forud herfor har modtaget dispensation fra f.eks. krav om danskkundskaber, eller hvis du direkte har modtaget et brev om, at du har modtaget dispensation, er du velkommen til at kontakte os for at høre, hvad vi kan gøre for dig.

1. september 2015

Adgang til dobbelt statsborgerskab og generhvervelse af dansk statsborgerskab

Fra 1. september 2015 er der trådt en lovændring til indfødsretsloven i kraft, der nu gør det muligt at få dobbelt statsborgerskab. Hvis man opfylder betingelserne for dansk statsborgerskab, kan man således få dansk statsborgerskab uden samtidig at skulle opgive sit eget statsborgerskab. Det betyder også, at man som dansk statsborger kan søge og få et andet statsborgerskab og samtidig bevare sit danske statsborgerskab.

Ved lovændringen er det endvidere muligt at generhverve sit danske statsborgerskab, hvis man har mistet sit danske statsborgerskab som følge af, at man har fået et andet statsborgerskab. Hvis man f.eks. er blevet amerikansk statsborger og samtidig har måtte afgive sit danske statsborgerskab, kan man således generhverve sit danske statsborgerskab og samtidig beholde sit amerikanske statsborgerskab. Denne mulighed gælder i 5 år fra lovens ikræftræden 1. september 2015.

Hvis du har brug for hjælp i den forbindelse, kan du kontakte os for at høre, hvad vi kan gøre for dig.

14. august 2015

Opholdstilladelse som følge af samvær med barn

Hvis en udlænding har opnået opholdstilladelse i Danmark på grundlag af ægtefællesammenføring og efterfølgende bliver skilt, vil der være mulighed for at blive her i landet, hvis parret har et fællesbarn, og hvis begge parter ser barnet regelmæssigt. Ofte vil det være således, at den ene part – altså den den herboende person - har barnet boende hos sig, mens den anden part – altså udlændingen, der ikke har opholdstilladelse - har samvær med barnet.

Ifølge Udlændingestyrelsen skal der som udgangspunkt minimum være samvær med barnet én gang om ugen, og noget af samværet skal være med overnatning. Hvis der er samvær i mindre omfang, gives der afslag på opholdstilladelse, og udlændingen henvises til at udøve samværet ved at rejse frem og tilbage mellem Danmark og den pågældendes eget land.

Det er vores opfattelse, at denne praksis er i strid med artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention om retten til familieliv og børnekonventionen. Grunden til dette er, at det i praksis ofte ikke vil være muligt for udlændingen at vedligeholde samværet ved at rejse frem og tilbage. Det vil ofte være for dyrt og tage for megen tid, f.eks. at flyve frem og tilbage hver 14. dag mellem Danmark og hjemlandet for at bevare samværet.

Vi har på vegne af en klient stævnet Udlændingenævnet i en sag med denne problemstilling. Vores klient har samvær med sin herboende datter hver 14. dag. Hun har fået afslag på opholdstilladelse, idet hun ifølge Udlændingestyrelsen og Udlændingenævnet kan bevare samværet og derved sin relation til sin datter ved at rejse frem og tilbage mellem sit hjemland (Marokko) og Danmark hver 14. dag.

Vi har på vegne af vores klient gjort gældende, at hun har krav på en opholdstilladelse her i landet som følge af samværet med sin datter, og at afslaget er i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og børnekonventionen. Det er simpelthen ikke praktisk muligt for vores klient at at rejse frem og tilbage mellem Danmark og Marokko hver 14. dag. Uden en opholdstilladelse mister hun derved reelt sin mulighed for at være sammen med sin datter.

Østre Landsret har vurderet, at sagen må anses for principiel, og at sagen derfor skal behandles ved landsretten som 1. instans.

Hvis du har fået et lignende afslag anbefaler vi, at du kontakter os, for at høre, hvad vi kan gøre for dig.

18. maj 2015

Proformaægteskab og retten til familieliv

I en række sager bistår vi klienter, som har fået afslag på ægtefællesammenføring, fordi Udlændingestyrelsen og Udlændingenævnet har vurderet, at ægteskabet er indgået med det afgørende formål at opnå en opholdstilladelse i Danmark (såkaldte proformaægteskaber).

Disse sager rejser en række principielle spørgsmål om overholdelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 (retten til familieliv) og artikel 12 (retten til at indgå ægteskab). Vi bistår pt. i tre sager, der er under behandling ved domstolene. Sagerne rejser spørgsmål om bl.a. den menneskeretlige forståelse af et ‘proformaægteskab’ i en udlændingeretlig sammenhæng.

Vi påstår, at den danske udlændingelovs § 9, stk. 9, og myndighedernes praksis ikke er i overensstemmelse med praksis fra Den Europæiske Menneskrettighedsdomstol. Danske domstole har ikke tidligere forholdt sig til denne problematik.

Læs mere om én af sagerne i Politiken.

7. maj 2015

Diskrimination på grund af handicap

Vi bistår i øjeblikket flere klienter med principielle sager om ægtefællesammenføring, selvforsørgelseskravet og diskrimination på grund af handicap. Vores klienter har fået afslag på ægtefællesammenføring med henvisning til manglende opfyldelse af selvforsørgelseskravet, på trods af at deres handicap er grunden til, at de ikke kan opfylde dette krav. Vi mener, at dette er diskrimination på grund af handicap.

Selvforsørgelseskravet medfører, at den ægtefælle, der bor i Danmark, skal vise, at han eller hun kan forsørge sig selv for at få lov til at leve med sin ægtefælle i Danmark. Selvforsørgelse dokumenteres ved at vise, at den herboende ægtefælle ikke har modtaget hjælp under lov om aktiv social politik eller integrationsloven i de sidste 3 år forud for ansøgningen om ægtefællesammenføring.

Vi påstår i disse sager, at vores klienter på grund af deres handicap skal meddeles dispensation fra selvforsørgelseskravet, og at et afslag på dispensation indebærer, at de udsættes for diskrimination i strid med Danmarks internationale forpligtelser efter FN's handicapkonvention og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Sagerne er principielle, fordi de rejser spørgsmål, som domstolene ikke tidligere har taget stilling til, og som kan få betydning for den fremtidige anvendelse af selvforsørgelseskravet.

En af sagerne er nu henvist til behandling i Østre Landsret som principiel, og vi forventer, at der falder dom i sagen inden udløbet af 2015.

3. maj 2015

Principielle sager om statsborgerskab og PTSD

Vi bistår en række klienter, der har fået afslag på dansk statsborgerskab, da de ikke har kunnet opfylde kravet om tilstrækkelige danskkundskaber (Prøve i Dansk 2). Vores klienter har anmodet om dispensation for sprogkravet, fordi de lider af posttraumatisk stress syndrom (PTSD) og derfor ikke kan bestå danskprøven. Under gældende lovgivning er udgangspunktet, at Justitsministeriet skal videresende sager, hvor der anmodes om dispensation, til Folketingets Indfødsretsudvalg til bedømmelse mv. Indtil maj 2013 var det imidlertid muligt allerede for Justitsministeriet at afvise anmodninger om dispensation, når sygdommen, der dannede grundlag for anmodningen, var PTSD.

Vi påstår i disse sager, at vores klienter har ret til dispensation fra sprogkravet som følge af deres lidelse i form af PTSD. En manglende dispensation på lige fod med andre ansøgere med fysiske eller psykiske sygdomme indebærer, at de, der lider af PTSD, udsættes for diskrimination på grund af handicap. Denne diskrimination er i strid med Danmarks internationale forpligtelser efter FN's handicapkonvention og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

I enkelte sager har vores klienter fået henvist deres ansøgninger og anmodninger om dispensation til Indfødsretsudvalget, der har meddelt vores klienter afslag uden nogen begrundelse. Vi påstår i disse sager, at Danmarks internationale forpligtelser indebærer, at det i afslaget konkret skal begrundes, hvorfor man ikke finder, at der skal ske dispensation fra sprogkravet.

Sagerne er principielle og verserer i øjeblikket for Østre Landsret.

Læs mere om sagerne i Information.

1. maj 2015

'Tvangsægteskab' og indirekte diskrimination

Vi bistår en række klienter, der har fået afslag på ægtefællesammenføring på grund af udlændingelovens regel om, at et ægteskab mellem f.eks. en fætter og kusine som udgangspunkt er et tvangsægteskab.

Vi har på et pars vegne indbragt en principiel sag for FN’s Menneskerettighedskomité, hvor vi gør gældende, at afgørelsen truffet efter udlændingelovens § 9, stk. 8, er i strid med vores klienters ret til familieliv under FN’s Konvention om Civile og Politiske Rettigheder.

Det er endvidere vores opfattelse, at bestemmelsen er udtryk for indirekte forskelsbehandling på grund af bl.a. etnisk oprindelse og religion, da tvangsægteskabsreglen og formodningsreglen rammer bestemte etniske og religiøse grupper markant hårdere end andre, og at bestemmelsen ikke udgør et proportionalt middel til bekæmpelse af tvangsægteskaber.

Hvis du har fået et lignende afslag anbefaler vi, at du kontakter os, for at høre, hvad vi kan gøre for dig.

Priser & Retshjælp


Indledende Møde

Et indledende møde af op til én times varighed koster 1.000 kr. (1.250 kr. inkl. moms).

Det kan f.eks. være i form af et møde på vores kontor eller et telefonmøde.

Formålet med mødet er at give dig mulighed for at få vurderet din sag, særlig med henblik på at få afdækket, hvordan vi kan bistå dig, og hvad sagen samlet kan forventes at koste.

Nogle gange er et indledende møde nok til at få løst sagen, eller til at du selv kan gå videre med sagen. Andre klienter bruger mødet til at få klarhed over, om de skal klage administrativt eller gå til domstolene med deres sag.

Almindelig Timetakst

Vores salær afregnes normalt med 1.700 kr. pr. time (2.125 kr. inkl. moms).

Salærberegningen sker på baggrund af det anvendte tidsforbrug, anvendt specialkompetence samt sagens kompleksitet. Denne timetakst gælder for bistand til privatpersoner i sager om udlændingeret, asylret, strafferet og familieret.

Bemærk, vi tilbyder indledende rådgivning af op til 1 times varighed for 1.000 kr.

Vi har valgt at fastsætte vores almindelige timetakst i overensstemmelse med det timesalær, der beregnes i sager, hvor vi beskikkes som advokat af det offentlige (læs mere om muligheden for at få en advokat beskikket her).

Vi finder, at det er mest rimeligt, du som klient ikke skal betale mere for den bistand, som vi yder i disse sager, end det salær, vi modtager fra staten, når vi bliver beskikket i en tilsvarende sag.

Bemærk, at vi ikke tilbyder at yde bistand til et fast salær. Grunden er, at tidsforbruget i sager svinger meget. Vi finder det derfor også mest rimeligt, at du, som vores klient, alene skal betale for den tid, som vi rent faktisk bruger på din sag.

Vores timesalær for bistand til erhvervsklienter og til private inden for andre områder end udlændingeretten aftales individuelt.

Hvad koster min sag?

Salæret kommer an på, hvor meget tidsforbruget i den konktere sag er. Dette kan variere meget alt efter sagens karakter og de konkrete omstændigheder.

Her er, hvad vores erfaring generelt er i sager inden for udlændingeretsområdet, hvor salæret normalt er 1.700 kr. i timen + moms, i alt kr. 2.150:

           Ansøgning om ægtefællesammenføring: 4-6 timer = kr. 8.500 – 12.800 (inkl. moms)
           Ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse: 6-8 timer = kr. 12.800 – 17.100 (inkl. moms)
           Ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse: 4-6 timer = 8.500 – 12.800 (inkl. moms)
           Klage over afslag i de nævnte sager: 6-10 timer = kr. 12.800 – 21.500 (inkl. moms)
           Forlængelse af opholdstilladelse: 2-3 timer = kr. 4.300 – 6.450 (inkl. moms)
           Klage over inddragelse af opholdstilladelse: 4-6 timer = kr. 8.500 – 12.800 (inkl. moms)

Retshjælp & Fri Proces

Vi bistår ofte med at søge om retshjælpsdækning ved forsikringsselskab eller om fri proces ved Civilstyrelsen og Procesbevillingsnævnet. Hvis der opnås dækning til sagen, behøver du som udgangspunkt ikke bekymre dig om sagsomkostningerne. De fleste personer i Danmark har en retshjælpsforsikring gennem deres familieforsikring. Hvis du har en familieforsikring, kan vi søge retshjælpsdækning til din sag. Dette betyder, at dit forsikringsselskab betaler for hovedparten af omkostningerne.

Hvis du ikke har en familieforsikring, kan vi bistå med at søge fri proces hos Civilstyrelsen. Du kan opnå fri proces, hvis din årsindtægt er under kr. 304.000 (i 2015), eller hvis din sag er principiel.

Bemærk, at disse muligheder alene gælder, hvis din sag skal indbringes for domstolene. Du kan således ikke opnå retshjælpsdækning eller fri proces i en klagesag ved Udlændingenævnet.

Beskikkelse

I nogle sager har du ret til at få beskikket en advokat fra det offentlige. I disse sager er udgangspunktet, at staten dækker alle omkostninger ved sagen. Det er tilfældet i de fleste straffesager. Hvis du herefter bliver frifundet, betaler staten alle udgifter. Hvis du imidlertid bliver fundet skyldig, pålægges du dog at betale sagsomkostningerne.

I alle asylsager er du berettiget til at få en advokat beskikket, når sagen skal behandles for Flygtningenævnet. Staten dækker herefter alle omkostninger hertil, uanset om du opnår asyl eller ej.

I særlige udlændingeretlige sager har du også ret til at få en beskikket en advokat til domstolsprøvelsen af din sag.

Dette gælder f.eks. i sager om afslag på familiesammenføring af børn under 15 år og i sager om inddragelse og bortfald af opholdstilladelser meddelt på baggrund af asyl. Det er også muligt at få beskikket en advokat til prøvelse af visse familieretlige sager ved domstolene, f.eks. skilsmisse- og forældremyndighedssager, hvis din årsindtægt ligger under minimumsgrænsen på kr. 304.000 (i 2015).

Kontakt os for at høre mere om dine muligheder.

  • Vi tilbyder et indledende rådgivningsmøde op til én time for 1.000 kr. (ekskl. moms)

    Læs mere

  • Vi hjælper dig med at undgå udlændingelovens mange faldgruber

    Kontakt os

  • Beskyttelse af dine grundlæggende rettigheder er kernen i vores arbejde - og har været det i over 30 år

    Læs mere

Kontakt os



HOMANN | JACOBSEN | KHAWAJA
del af Homann Advokater
Amagertorv 11
1160 København K  

CVR-nummer: 35 59 29 54

+45 33 15 01 02
+45 33 14 19 33
info@immigrationlawyers.dk

Forsikringsforhold
Forretningsbetingelser (forbrugere)
Forretningsbetingelser (erhverv)
Etik